Gå til indhold
Scandlines afholder sikkerhedsøvelse på M/F Berlin

Pressemeddelelse -

Scandlines afholder sikkerhedsøvelse på M/F Berlin

Onsdag den 16. november 2016 testes evakueringssystemet MES på Scandlines’ nye hybridfærge M/F Berlin i havnen i Rostock.

MES står for Marine Evacuation System, og onsdag den 16. november 2016 kl. 15:30 deltager op imod 130 personer i en test af Scandlines’ moderne evakueringssystem på M/F Berlin i havnen i Rostock.

MES-systemet er monteret på øverste dæk på hver side af skibet. Det består af en container indeholdende to såkaldte strømper og fire redningsflåder med en samlet kapacitet på 632 personer. Systemet aktiveres ved, at MES-lederen pumper fire til fem gange på en lille pumpe, indtil systemet er fuldt oppustet. Det tager mindre end to minutter, før det er klar til brug.

Hele øvelsen forventes dog at vare to-tre timer, da de fire redningsflåder herefter skal slæbes hen til kajen, hvor en kran løfter dem op.

På grund af øvelsen må Scandlines aflyse følgende afgange på ruten Gedser-Rostock:

Fra Gedser: 16. november 2016 kl. 17:00 og 21:00, 17. november 2016 kl. 02:30

Fra Rostock: 16. november 2016 kl. 15:00, 19:00 og 23:45

M/F Kronprins Frederik afgår planmæssigt:

Fra Gedser: 16. november 2016 kl. 15:00, 19:00 og 23:45

Fra Rostock: 16. november 2016 kl. 17:00 og 21:00

Den ordinære sejlplan på Gedser-Rostock genoptages således:

Fra Gedser: 17. november 2016 fra kl. 07:00

Fra Rostock: 17. november 2016 fra kl. 06:00

Alternativt anbefaler Scandlines både fragt- og passagerkunder at benytte overfarten fra Rødby til Puttgarden, hvor færgerne sejler efter planen.

Hold øje med www.scandlines.dk for den aktuelle trafikinformation.

Denne film er optaget fra fire forskellige vinkler, da det ene af de to systemer blev udløst og afprøvet, inden skibet forlod værftet FAYARD.

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines står som symbolet på et historisk og tæt samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Sverige siden 1872. Under navnene Scandlines og Scandlines Helsingør-Helsingborg markedsføres i dag tre korte færgeruter med høj kapacitet og frekvens samt en grøn vision for fremtiden. Kerneforretningen består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for kunderne om bord på færgerne såvel som i Scandlines’ butikker.

Fordelt på over 90.000 afgange på 12 færger transporterede Scandlines i 2015 i alt 15 millioner passagerer, 3,3 millioner personbiler, 900.000 fragtenheder og 65.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)

Relateret materiale