Gå til indhold
Endnu en Scandlines færge er klar til et Norsepower rotorsejl

Pressemeddelelse -

Endnu en Scandlines færge er klar til et Norsepower rotorsejl

Scandlines’ erfaringer fra over et år med et Norsepower rotorsejl på hybridfærgen M/F Copenhagen er så gode, at Scandlines har forberedt søsterfærgen M/F Berlin til et rotorsejl. M/F Berlin sejler ligeledes på ruten Gedser-Rostock, men i modsætning til Copenhagen på tysk flag.

Da Scandlines i 2019 tog beslutningen om at installere et Norsepower rotorsejl på hybridfærgen M/F Copenhagen, var det på baggrund af tekniske data fra producenten Norsepower Oy Ltd, få andre rederiers erfaringer samt egne undersøgelser og beregninger. Rotorsejlet fra Norsepower blev installeret i maj 2020. Nu har Scandlines haft over et år til at samle data, om hvordan rotorsejlet virker på Copenhagen, og hvilken effekt det giver på netop ruten mellem Gedser i nord og Rostock i syd.

”Vores forventning var, at rotorsejlet på Copenhagen ville give fire til fem procent CO2-reduktion. Den forventning er indfriet, så nu er vi klar til at tage næste skridt og har derfor forberedt søsterfærgen Berlin til også at få et sejl,” siger Scandlines’ COO Michael Guldmann Petersen.

Også M/F Berlin betjener ruten mellem Gedser og Rostock. Ruten ligger perfekt til at opfylde det krav, der giver størst udbytte af sejlet til fremdrift, nemlig at vinden skal komme vinkelret på sejlet.

”Vores rute over Østersøen er nord-sydgående, og vinden kommer fortrinsvis fra vest eller øst. Altså har vores rotorsejl optimale forhold,” lyder det fra en tilfreds driftschef.

Flere af Scandlines’ andre grønne tiltag på vejen mod emissionsfrie færger er ikke synlige for omverdenen, da de ligger under vandoverfladen. Et rotorsejl, der rager 30 meter op i luften, er derimod et meget tydeligt signal om en grøn vision.

”Der har generelt været meget stor interesse for rotorsejlet – og i starten også forundring blandt passagererne over, hvad det var for en ”skorsten”. Så det meste af besætningen er nu mestre i tekniske forklaringer, der kan forstås,” siger Michael Guldmann Petersen.

Tuomas Riski, CEO of Norsepower, siger: “Vi er glade for, at Scandlines udvider sin brug af vores rotorsejlsteknologi efter at have nået sine mål for reduktion af CO2-emissioner på det første skib, M/F Copenhagen. Vores rotorsejlsteknologi kan teknisk set anvendes på ca. 30.000 fartøjer i den nuværende globale flåde af skibe, og vi håber, at dette er et yderligere signal til skibsejere og rederier om, at tilliden til vindkraftteknologi er stigende.”

Forberedelsen til rotorsejlet består blandt andet i, at der bygges et stålfundament på færgen, som rotorsejlet kommer til at stå på. Arbejdet fandt sted, da M/F Berlin var på planlagt værftsophold på Remontowa værft i Polen i slutningen af maj 2021. Installationen af selve rotorsejlet er planlagt til forsommeren 2022.

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og én er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med over 41.500 afgange fordelt på syv færger transporterer Scandlines på et normalt år over 7 millioner passagerer, 1,7 millioner personbiler og ca. 700.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

Læs mere om Scandlines på www.scandlines.dk

Om Norsepower

Norsepower Oy Ltd er en førende cleantech- og ingeniørvirksomhed samt pioner inden for moderne vindkraftteknologi til den globale maritime industri. Norsepowers rotorsejlløsning er en gennemtestet, energibesparende teknologi, der hjælper den maritime verden til at reducere CO2-udslip.

Siden etableringen i 2012 har Norsepower rejst mere end 20 millioner euro i finansiering og har nu installeret rotorsejl ombord på seks skibe, herunder den seneste installation på et bulkerfartøj for Vale. Hver installation har givet betydelige reduktioner i brændstofomkostninger og emissioner, hvilket er bekræftet af uafhængige kontrollører som ABB, NAPA og Lloyd's Register.

Læs mere om Norsepower på www.norsepower.com

Norsepower

Kerry Marshall

BLUE Communications


Mobile: +44 (0) 7972 345 822

Email: kerry.marshall@blue-comms.com


Pressekontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)

Relateret materiale