Få vores nyheder på mail

Scandlines udnævner Vagn Sørensen som formand for tilsynsråd

Pressemeddelelse   •   Dec 17, 2019 14:00 CET

Scandlines har udnævnt Vagn Sørensen som ny tilsynsrådsformand pr. 1. januar 2020.

Vagn Sørensen har mere end 30 års erfaring fra internationale virksomheder og ikke mindst luftfartsbranchen. Han blev ansat hos Scandinavian Airlines i 1984, hvor han blev vicekoncernchef i 1994. Han blev udnævnt til administrerende direktør i Austrian Airlines i 2001, en stilling han fratrådte i 2006, da han valgte en professionel bestyrelseskarriere.

Vagn Sørensen kommer med stor international erfaring fra både ledende stillinger og bestyrelsesposter. Han sidder i dag på flere poster, herunder som bestyrelsesformand for Air Canada, FLSmidth & Co., SSP Group Plc og Flying Tiger Copenhagen. Vagn Sørensen er desuden bestyrelsesmedlem i Royal Caribbean Cruise Lines.

Scandlines kommer til at drage fordel af Vagn Sørensens ledelsesevner og hans omfattende kommercielle erfaring, som han har opnået fra en række virksomheder i lignende brancher som Scandlines.

Vagn Sørensen udtaler: ”Jeg glæder mig over at komme om bord hos Scandlines som formand. Rederiets grønne agenda, vækstpotentiale og stærke kundefokus er enormt spændende. Jeg ser frem til at arbejde sammen med Søren Poulsgaard Jensen og den øvrige ledelse om at fortsætte Scandlines’ udvikling.”

Søren Poulsgaard Jensen tilføjer: ”Jeg er glad for at byde Vagn Sørensen velkommen som formand. Hans viden og erfaring er uvurderlig i arbejdet med at udvikle vores grønne strategi, fortsat at forbedre vores kundeoplevelse og modernisere vores flåde.”

Vagn Sørensen overtager formandsposten efter Steve Ridgway, der har været tilsynsrådsformand hos Scandlines siden 2014. Steve Ridgway siger: ”Jeg har nydt min rejse med Scandlines siden 2014, og jeg er glad for at give nøglerne videre til en erfaren leder, der er kendt for at opbygge store brands i fritidsrejse- og retailbranchen.” 

Om Scandlines

Scandlines står som symbolet på et historisk og tæt samarbejde mellem Danmark og Tyskland. Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens samt en grøn vision for fremtiden. 

Kerneforretningen består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for kunderne om bord på færgerne såvel som i Scandlines’ butikker.

Med over 43.000 afgange på 8 færger transporterede Scandlines i 2018 i alt 7,4 millioner passagerer, 1,8 millioner personbiler og over 700.000 fragtenheder og 36.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

Vedhæftede filer

PDF-dokument