Få vores nyheder på mail

Scandlines søsætter ny æra for færgedriften på Øresund

Pressemeddelelse   •   Apr 19, 2012 08:00 CEST

I dag kulminerer et ambitiøst moderniseringsprogram på 125 millioner kroner og flere
måneders intenst arbejde med at skabe fremtidens færger på Øresund. Scandlines Helsingør-Helsingborg søsætter således officielt konceptet ”The best break in the world” gennem en gennemgribende renovering af rederiets fire færger. Med afgang hvert 15. minut og et nytænkende og stilfuldt koncept om bord, styrker færgerne positionen som det attraktive transportalternativ.

Scandlines’ vision for færgedriften på én af Europas mest travle færgeoverfarter er nu virkelighed. En
vision som er realiseret gennem investeringer på 125 millioner kroner i at skabe ”The best break in the world” - konceptet, der skal vende op og ned på de gængse forestillinger omkring det at transportere sig med færge. Fremtidens færger på Øresund tilbyder passagererne en moderne rejseform, stilfuld indretning, mere kvalitet og variation i udvalgene om bord samt fokus på den personlige service.

Med indsættelsen af M/F Aurora, som den sidste af fire nyrenoverede færger, markerer Scandlines Helsingør-Helsingborg i dag officielt, at fremtidens færgekoncept fuldgyldigt er kommet i drift på Øresund. På fremtidens færger får passagererne bedre mulighed for at koble af, mens de samtidig bliver sejlet hurtigt og behageligt over Øresund. De ambitiøse investeringer er gennemført på baggrund af en række brugerundersøgelser, hvor flere tusind passagerer har brugt deres overfart mellem Helsingør-Helsingborg på at fortælle, hvordan verdens bedste pause bør være. Kunderne ønsker blandt andet færger som fremstår moderne i deres indretning, lyse og med mulighed for at få drikke- og madvarer af høj kvalitet om bord.

”Startskuddet til vores millioninvesteringer i fremtidens færgekoncept lød i 2011, da det nye havneleje i Helsingborg blev indviet. Næste skud på stammen blev så ombygningen af M/F Hamlet med blandt andet ny á la carte restaurant og egen lounge for pendlere. Resultatet blev så godt modtaget af kunderne, at vi besluttede at investere sammenlagt 125 millioner kroner i ombygningen af samtlige af vores færger på ruten. Nu er er M/F Aurora også kommet i drift, som det sidste skud på færgestammen, og nu ser vi frem til at byde passagererne velkommen om bord til fremtidens færgekoncept,” siger route director, Henrik Rørbæk.

Scandlines Helsingør-Helsingborg kan lokke med en kortere rejsetid for mange danskere til Helsingborg og videre nordpå i Sverige, og med afgang hvert 15. minut er overfarten nu en effektiv flydende bro. Kombineret med et moderne og tidssvarende koncept om bord med fokus på optimal service og afslapning for passagererne, er færgeoverfarten for alvor et attraktivt transportalternativ.

”Vi anser integrationen mellem Nordsjælland og Nordvestskåne som mindst lige så vigtig som integrationen mellem København og Malmø. Derfor har vi i mange år arbejdet for at integrere de to områder i regionen yderligere, og vores arbejde har været fremgangsrigt. Nu sætter vi yderligere turbo på med fremtidens færgekoncept, som vil løfte oplevelsen hos passagererne, men også forbedre attraktionen i regionen som helhed,” slutter route director, Henrik Rørbæk.


Om Scandlines
Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et af Europas største færgerederier. På tre korte færgeruter med høj frekvens og kapacitet mellem Danmark, Sverige og Tyskland leverer vi en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for vores kunder om bord på færgerne såvel som i vores BorderShops.

I 2011 transporterede vi 11,5 millioner passagerer, 2,6 millioner personbiler og 640.000 lastbiler på vores ruter Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Vedhæftede filer

PDF-dokument