Få vores nyheder på mail

Scandlines nye superfærge mødte endelig sit rette element

Pressemeddelelse   •   Dec 02, 2011 08:00 CET

Scandlines og P + S værftet i Stralsund har netop fejret en ny milepæl på vejen mod
indsættelsen af de to nybygninger “M/S Berlin” og “M/S Copenhagen” på ruten Gedser-
Rostock.

I dag kom superfærgen "M/S Berlin" nemlig for første gang i kontakt med sit rette element,
vandet. Omkring 150 gæster fra den politiske verden og erhvervslivet var mødt op, da Mecklenburg-Vorpommerns ministerpræsident, Erwin Sellering, klokken 10:55 gav det officielle signal til søsætning af den nye superfærge. Også Bengt Pihl, CEO i Scandlines, og Axel Schulz, salgsdirektør for P + S værftet, var til stede, da den tonstunge færge mødte havet for første gang.

"M/S Berlin" skal besejle ruten Gedser-Rostock og forventes at blive indsat i drift i slutningen af marts 2012. I maj 2012 forventes færgen "M/S Copenhagen" at følge trop. Begge fartøjer opføres på P + S værftet i Stralsund.

"De nye færger er vores største og vigtigste projekt for fremtiden, og ”M/S Berlin” og ”M/S Copenhagen” understreger vigtigheden af den østlige korridor inden for passager- og fragttransport," siger Bengt Pihl, CEO i Scandlines, og Axel Schulz, salgsdirektør for P + S værftet, understreger:

"Vi er stolte af, at ”M/S Berlin” og ”M/S Copenhagen” realiseres på P + S værftet. De er en demonstration af vores færdigheder og et resultat af vores systematiske omlægninger af aktiviteter i retning mod mere specialiseret skibsbygning. Færgerne sender også et vigtigt signal om konkurrenceevnen i Mecklenburg-Vorpommern som erhvervsområde."

I går, den 1. december, rullede ”M/S Berlin” for første gang ud fra sin værftshal til arrangementet ”Roll-out”, og i dag blev færgen søsat i det tyske Strelasund.

Scandlines investerer i alt 1,7 milliarder kroner i de nye færger og havneudvidelser i både Gedser og Rostock. De to nye superfærger åbner portene for markant flere passagerer og køretøjer på ruten Gedser-Rostock. Passagerkapaciteten forøges til 1.500 mod de nuværende 1.000, og færgerne har plads til 480 personbiler eller 96 lastbiler. Det er dog ikke kun rejsende, der får glæde af “M/S Berlin” og ”M/S Copenhagen”. Færgernes lavere brændstofforbrug bliver også en gevinst for miljøet. Den forbedrede komfort og service ombord udmønter sig blandt andet i nye restauranter, lounger, konferencelokaler, shoppingarealer og legepladser, indrettet af de franske arkitekter AIA.


Om Scandlines
Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et af Europas største færgerederier. På tre korte færgeruter med høj frekvens og kapacitet mellem Danmark, Sverige og Tyskland leverer vi en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for vores kunder om bord på færgerne såvel som i vores BorderShops.

I 2011 transporterede vi 11,5 millioner passagerer, 2,6 millioner personbiler og 640.000 lastbiler på vores ruter Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Vedhæftede filer

PDF-dokument