Få vores nyheder på mail

Scandlines’ nye hybridfærge i drift

Pressemeddelelse   •   Maj 20, 2016 14:09 CEST

Mandag den 23. maj 2016 medtager Scandlines’ nye hybridfærge, M/F Berlin, for første gang passagerer, når den klokken 06:00 afgår fra Rostock mod Gedser.

Scandlines har nu erhvervet alle nødvendige certifikater til den nye hybridfærge til ruten Gedser-Rostock. M/F Berlin påbegynder derfor i dag fredag den 20. maj 2016 øvelsessejladser mellem Gedser og Rostock og sættes mandag den 23. maj 2016 klokken 06:00 i ordinær drift.

”Jeg er meget stolt over det resultat, vi fra på mandag kan præsentere for vores kunder. Projektet har været forbundet med adskillige udfordringer, men når jeg i dag går rundt på færgen, er jeg glad for, at vi stod fast på vores beslutning,” siger Søren Poulsgaard Jensen, CEO hos Scandlines.

M/F Berlin er den første af to nye hybridfærger til ruten Gedser-Rostock. M/F Berlin erstatter M/F Prins Joachim, der i næste uge overgår til European Seaways, som har købt skibet til videre drift i Grækenland.

Søsterskibet M/F Copenhagen forventes indsat til efteråret, hvor den overtager M/F Kronprins Frederiks plads i sejlplanen. Scandlines har dog besluttet at beholde M/F Kronprins Frederik og benytte den som afløserfærge på både Gedser-Rostock og Rødby-Puttgarden. Med en ekstra færge, der kan indsættes på begge ruter, sikres såvel den samlede kapacitet som stabiliteten i sejlplanerne.

De nye færger repræsenterer en investering på mere end 1 milliard danske kroner per skib og skal sammen med udvidelse af havneanlæg og Scandlines’ BorderShop i Rostock fuldende rederiets strategiske fokus på at udbygge den centrale og østeuropæiske transportkorridor mellem Skandinavien og det europæiske fastland.

Læs mere om den nye færge til Gedser-Rostock her:

www.scandlines.dk/nyfaerge

Aktuelle billeder af M/F Berlin i høj opløsning kan downloades her:

www.scandlines.dk/om-scandlines/presse.aspx#/tag/nye-faerger-gedser-rostock/images

Om Scandlines

Scandlines står som symbolet på et historisk og tæt samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Sverige siden 1872. Under navnene Scandlines og Scandlines Helsingør-Helsingborg markedsføres i dag tre korte færgeruter med høj kapacitet og frekvens samt en grøn vision for fremtiden. Kerneforretningen består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for kunderne om bord på færgerne såvel som i Scandlines’ butikker.

Fordelt på over 90.000 afgange på 12 færger transporterede Scandlines i 2015 i alt 15 millioner passagerer, 3,3 millioner personbiler, 900.000 fragtenheder og 65.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Vedhæftede filer

PDF-dokument