Få vores nyheder på mail

Scandlines nedsætter miljøbelastningen yderligere

Pressemeddelelse   •   Jan 26, 2018 12:00 CET

Scandlines' hybridfærge M/F Berlin på vej fra Rostock til Gedser (billede: Siemens/Ullrich Wirrwa).

HASYTEC Ultralyd DBP systemet blev i slutningen af 2017 taget i brug på Scandlines‘ hybridfærge M/F Berlin. Det dansk-tyske rederi forbedrer hermed atter sit miljøregnskab og fastholder sin førerposition, når det gælder om at gennemføre miljøvenlige tiltag.


Hele havvandskølesystemet på Scandlines-færgen M/F Berlin er blevet udstyret med HASYTEC Dynamic Biofilm Protection System. På søsterskibet M/F Copenhagen foregår installationen i disse dage. HASYTEC’s ultralydsbaserede anti-fouling-system har været på markedet siden 2016 og bruges med stor succes i forskellige skibstyper og industrier. I 2017 modtog HASYTEC priserne Environmental Performance Award og Maritime Innovator Award for det innovative system.


De to færger på strækningen Gedser-Rostock er verdens største hybridfærger. Med installationen af systemet på færgerne følger Scandlines, der er pioner inden for miljøvenlig færgefart, op på sin egen miljøstrategi. Systemet sikrer en optimeret drift af færgernes bokskølere i sommerperioden, hvor havvandet er varmt, og færgerne skal sejle hurtigere på grund af et øget antal kunder om bord. Foruden øget driftssikkerhed vil der også være mindre vedligehold af bokskølerne, og det har yderligere en positiv effekt på miljøet.

”Traditionelle ICAF-anlæg afgiver tungmetallet kobber til havvandet. Ved brug af vores DBP-system bliver disse anlæg overflødige,” forklarer Andreas Hoffmann, Managing Director for HASYTEC Group.

„Vi hilser kombinationen af driftsmæssige fordele og positive indvirkninger på miljøet velkommen. Særligt den konsekvente forbedring af vores færgers miljøpræstation er en vigtig brik i Scandlines’ miljøstrategi,” udtaler Anette Ustrup Svendsen, Head of Corporate Communications hos Scandlines.

Hybridfærgerne M/F Berlin og M/F Copenhagen, der kombinerer traditionel dieseldrift med elektrisk batteridrift, blev indsat på ruten Gedser-Rostock i 2016. Færgerne har plads til 1.300 passagerer og 460 personbiler eller 96 lastbiler. Siden færgerne blev taget i brug, har de sørget for tocifrede vækstrater på ruten.

Om Scandlines

Scandlines står som symbolet på et historisk og tæt samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Sverige siden 1872. Under navnene Scandlines og Scandlines Helsingør-Helsingborg markedsføres i dag tre korte færgeruter med høj kapacitet og frekvens samt en grøn vision for fremtiden. Kerneforretningen består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for kunderne om bord på færgerne såvel som i Scandlines’ butikker.

Fordelt på over 90.000 afgange på 12 færger transporterede Scandlines i 2016 i alt 15 millioner passagerer, 3,2 millioner personbiler, 1 million fragtenheder og 64.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Vedhæftede filer

PDF-dokument