Få vores nyheder på mail

Scandlines med fremgang i højsæsonen

Pressemeddelelse   •   Sep 26, 2016 11:44 CEST

Scandlines har haft en rigtig god højsæson 2016. Især rederiets nye hybridfærge, M/F Berlin, der blev indsat på ruten Gedser-Rostock i maj, har sørget for vækst i antal transporterede køretøjer.

I juli og august måned slog Scandlines’ nye hybridfærge flere gange sin egen rekord. Således transporterede M/F Berlin hele 39.451 personbiler i løbet af juli. Det største antal personbiler på én overfart blev nået lørdag den 27. august 2016 klokken 13:00 fra Gedser, da 351 biler kørte om bord.

Den positive tendens fortsatte resten af sommeren. I løbet af onsdag den 14. september 2016 kørte 550 lastbiler om bord på M/F Berlin og slog dermed den hidtidige rekord fra den 01. juni 2016 med 427 lastbiler. Nu hvor højsæsonen er ved at klinge af, kan Scandlines se tilbage på en rigtig god sæson med meget fin volumen hele vejen rundt. Både person- og lastbiler har oplevet en solid vækst på Gedser-Rostock. Samtidig viser også catering og retail gode tal i sommermånederne. For eksempel blev der solgt 4.361 kopper kaffe og 1,4 tons pommes frites i weekenden den 15.-17. juli, hvor omsætningen var størst.

Se nedenfor, hvordan der på imponerende vis ruller hele 630 køretøjer af og på M/F Berlin på blot 15 minutter på en af årets største rejsedage, nemlig lørdag den 23. juli 2016. Senere på året indsætter Scandlines søsterskibet M/F Copenhagen på ruten Gedser-Rostock. De to nye hybridfærger kan så transportere op til 2.600 passagerer, 920 personbiler, 192 lastbiler eller en kombination heraf per dobbelttur, og Scandlines fordobler dermed den hidtidige kapacitet på ruten.

Om Scandlines

Scandlines står som symbolet på et historisk og tæt samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Sverige siden 1872. Under navnene Scandlines og Scandlines Helsingør-Helsingborg markedsføres i dag tre korte færgeruter med høj kapacitet og frekvens samt en grøn vision for fremtiden. Kerneforretningen består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for kunderne om bord på færgerne såvel som i Scandlines’ butikker.

Fordelt på over 90.000 afgange på 12 færger transporterede Scandlines i 2015 i alt 15 millioner passagerer, 3,3 millioner personbiler, 900.000 fragtenheder og 65.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Vedhæftede filer

PDF-dokument