Få vores nyheder på mail

Scandlines’ deltagelse i Fehmarnbelt Days 2016 i Hamburg positivt modtaget

Pressemeddelelse   •   Sep 23, 2016 10:39 CEST

Scandlines deltog for første gang i Fehmarnbelt Days, der i år blev afviklet fra den 20. til den 22. september i Hamburg. Under mottoet „Økonomi og videnskab“ viste de mange besøgende stor interesse for det traditionsrige rederis historie og grønne fremtidsvision.

I 2012 blev Fehmarnbelt Days afviklet i Lübeck, i 2014 i København – denne gang mødtes politikere, erhvervsfolk og andre interesserede på universitetet i Hamburgs nye bydel HafenCity for at udveksle erfaringer og idéer til at styrke samarbejdet i hele den skandinavisk-tyske grænseregion.

Scandlines har været på Femern Bælt siden 1963 og havde for første gang valgt at deltage i Fehmarnbelt Days for at øse af sine erfaringer og præsentere rederiets grønne vision om emissionsfrie færger.

På Scandlines’ stand, der gav den besøgende en fornemmelse af at være om bord på færgen, kunne interesserede således høre mere om Scandlines’ rejse fra konventionelle dieselelektriske færger via hybridfærger til emissionsfrie færger. Scandlines’ hybridfærger kombinerer traditionel dieseldrift med elektrisk batteridrift. Rederiet forventer at investere yderligere 50-60 millioner EUR for inden for ganske få år at overgå til 100 procent batteridrift og reducere CO2-udledningen til noget nær 0.

Scandlines’ klare og miljøvenlige fremtidsplaner blev meget vel modtaget, ligesom mange besøgende viste forståelse for, at færgedriften på Rødby-Puttgarden fortsætter, også når en fast forbindelse måtte åbne. For mange ferierejsende begynder ferien om bord på færgen, og lastbilchauffører udnytter overfarten til at overholde køre-/hviletidsbestemmelserne. I de livlige diskussioner lærte Scandlines også meget om kundernes ønsker og meninger: Som regionens vigtigste arbejdsgiver er Scandlines dybt forankret i samfundet og erhvervslivet og vil også fremover binde Femern Bælt-regionen sammen.

Om Scandlines

Scandlines står som symbolet på et historisk og tæt samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Sverige siden 1872. Under navnene Scandlines og Scandlines Helsingør-Helsingborg markedsføres i dag tre korte færgeruter med høj kapacitet og frekvens samt en grøn vision for fremtiden. Kerneforretningen består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for kunderne om bord på færgerne såvel som i Scandlines’ butikker.

Fordelt på over 90.000 afgange på 12 færger transporterede Scandlines i 2015 i alt 15 millioner passagerer, 3,3 millioner personbiler, 900.000 fragtenheder og 65.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Vedhæftede filer

PDF-dokument