Få vores nyheder på mail

Scandlines årsberetning 2008

Pressemeddelelse   •   Maj 14, 2009 08:00 CEST

Trods erhvervskrise og høje oliepriser opnåede Scandlines et positivt driftsresultat i
regnskabsåret 2008. I 2009 forventer Scandlines tilbagegang i fragttransporten. Rationaliseringsplan er iværksat.

I forhold til året før blev der i 2008 registreret en svag nedgang i omsætningen på 7 millioner
euro til 584 millioner euro. Dette fald beror først og fremmest på salget af Sydfynske A/S i slutningen af 2007 samt faldende omsætning på fragttransport som følge af erhvervs- og finanskrisen.

”Med et driftsresultat på 139 millioner euro før renter, skat og afskrivninger (EBITDA) kan vi fremvise et af de bedste resultater i Scandlines Gruppens tiårige historie. Alligevel er årsresultatet ikke tilfredsstillende”, konkluderer koncernchef i Scandlines GmbH, Michael F. Hassing.

Efter afskrivninger på materielle og immaterielle aktiver på 36 millioner euro, afskrivninger på goodwill på 50 millioner euro, renteomkostninger på 71 millioner euro og indbetaling af skat blev resultatet efter skat minus 20 millioner euro.

Resultatoversigt i mio. EUR 2008
omsætning 584
EBITDA 139
EBIT 53
Årsresultat -20

Forventninger til 2009 og fremtidsudsigter

Scandlines’ marked har ændret sig drastisk i de seneste måneder. I første kvartal af 2009 oplevede virksomheden et gennemsnitligt fald i mængder på 25 procent på fragtområdet. Den fortsat faldende produktion af industri- og forbrugsvarer vil også i de kommende måneder få negativ indflydelse på fragttrafikken til især de baltiske stater, men også trafikken i Skandinavien vil blive påvirket negativt. En grundlæggende bedring af markedet kan ikke påregnes i indeværende år.

På grund af denne udvikling har Scandlines via iværksættelsen af en omfangsrig rationaliseringsplan tilpasset sin virksomhedsstrategi til på kort sigt at imødekomme de ændrede markedsbetingelser. I centrum for denne plan er tiltag, der sigter mod nedbringelse af omkostningerne, forøgelse af produktiviteten og en generel omstrukturering af virksomheden. Den succesfulde gennemførelse af disse tiltag har afgørende betydning for, at Scandlines kan bibeholde og styrke sin handlekraft – både i 2009 og på længere sigt.

”Trods krisen vil vi allerede fra i dag arbejde på at sikre rammerne for langsigtet vækst og økonomisk succes. Kun en sådan indstilling kan garantere, at virksomheden forbliver sund og fortsætter med at orientere sig mod kunderne og fremtiden, siger Michael F. Hassing.

I 2009 planlægger Scandlines at investere yderligere i en forbedring af konkurrenceevnen og i marketingaktiviteter, der sigter mod at bidrage til væksten i miniferier og kortdistanceturisme.

Scandlines forventer at komme styrket ud af erhvervs- og finanskrisen, men det er muligt, at driftsresultatet i 2009 vil blive lavere end driftsresultatet i 2008. Scandlines Gruppen beskæftiger i øjeblikket 2.400 medarbejdere og driver 8 færgeruter med 17 skibe i trekantsområdet mellem Danmark, Tyskland og Sverige samt Letland og Finland.

Scandlines Gruppen er ejet af 3i (40 procent) og Allianz Capital Partners GmbH (40 procent) samt Deutsche Seereederei GmbH (20 procent). I 2008 transporterede Scandlines mere end 17,6 millioner passagerer, 3,6 millioner personbiler og mere end 1,1 million lastbiler og trailere i Østersøregionen. Dette gør virksomheden til et af de største færgerederier i Europa.


Om Scandlines
Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et af Europas største færgerederier. På tre korte færgeruter med høj frekvens og kapacitet mellem Danmark, Sverige og Tyskland leverer vi en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for vores kunder om bord på færgerne såvel som i vores BorderShops.

I 2011 transporterede vi 11,5 millioner passagerer, 2,6 millioner personbiler og 640.000 lastbiler på vores ruter Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Vedhæftede filer

PDF-dokument