Få vores nyheder på mail

Nye thrustere på Scandlines’ hybridfærger vil sænke undervandsstøj og luftforurening på Femern Bælt

Pressemeddelelse   •   Feb 22, 2019 08:00 CET

Thrusterne på Scandlines’ fire hybridfærger på ruten Rødby-Puttgarden bliver udskiftet med thrustere, der sikrer et mere homogent flow gennem vandet. Thrusternes funktion er både at styre og at drive skibet fremad. De nye thrustere giver mindre støj og vibration i vandet, og dermed nedsættes miljøpåvirkningen i vandet betragteligt. Mindre undervandstøj og færre vibrationer giver dyrelivet i Femern Bælt bedre betingelser – det gælder blandt andet for marsvin. Desuden medfører den mere homogene vandgennemstrømning, at luftforurenende udslip – herunder CO2 – nedsættes.

”De nye thrustere er et vigtigt skridt på vej mod emisionsfrie færger – og jeg er meget glad for, at det kan kombineres med et mindre aftryk på havmiljøet på Femern Bælt,” siger Scandlines’ CEO Søren Poulsgaard Jensen. ”Investeringen er et klart signal fra Scandlines’ investorer om, at de fuldt ud støtter vores zero emission strategi og vores mål om at forblive det grønne alternativ til en mulig tunnel.”

Den samlede investering i nye thrustere er på 100 millioner DKK.

Den tyske miljøorganisation, NABU, er meget tilfreds med Scandlines’ beslutning om at skifte til mere effektive thrustere.

“Scandlines viser vilje til at sejle miljøvenligt. Det er ikke alene positivt for dyrelivet i Femern Bælt, men også et skridt mod emissionsfri sejlads,” siger deres Femern Bælt-ekspert Malte Siegert.

Skibets fremdriftssystem består af fire thrustere – to i forenden og to i agterenden af færgen. Så i alt 16 thrustere bliver udskiftet. Den første færge får nye thrustere i efteråret 2019, og alle færger vil have fået nye thrustere inden udgangen af 2020. Sideløbende med udskiftningen samarbejder Scandlines og NABU om et forskningsprojekt til evaluering af støjreduktion og diskussion af ”best practice” med relevante interessenter.

De 16 nye thrustere og nye elektroniske thrusterstyring til broen på hvert skib leveres af Rolls-Royce Commercial Marine.

“Efter vores mening har Scandlines en intelligent tilgang til at få en grønnere flåde. Vores tests af den valgte løsning har vist, at man kan forvente en stor forbedring af thrusternes effektivitet, hvilket vil medføre lavere CO2-udledning,” siger Kjetil Nilsen, VP Sales Services, Rolls-Royce Commercial Marine. 

Om Scandlines

Scandlines står som symbolet på et historisk og tæt samarbejde mellem Danmark og Tyskland siden 1872. Under navnet Scandlines markedsføres i dag to færgeruter med høj kapacitet og frekvens samt en grøn vision for fremtiden. Kerneforretningen består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for kunderne om bord på færgerne såvel som i Scandlines’ butikker.

Med over 42.000 afgange på 8 færger transporterede Scandlines i 2017 i alt 7,6 millioner passagerer, 1,8 millioner personbiler og over 650.000 fragtenheder og 38.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.


Om Rolls-Royce plc

Rolls-Royce er pionerer inden for nye teknologier, der giver de reneste, sikreste og mest konkurrencedygtige løsninger til at dække verdens vigtigste behov inden for fremdriftssystemer.

Rolls-Royce Commercial Marine er på forkant med innovation og udvikling i den maritime sektor.

Læs mere på www.rolls-royce.com/marine

Pressekontakt Rolls Royce:

Anette Bonnevie Wollebæk
Senior Communications Manager
Mobile: +47 976 70 882
Email: anette.bonnevie.wollebaek@rolls-royce.com

Vedhæftede filer

PDF-dokument