Få vores nyheder på mail

BorderShop er bare fabulous, skatter!

Pressemeddelelse   •   Apr 05, 2013 08:00 CEST

Han er kendt for sit glinsende, hvide smil, en lækker ’pose’ og replikken ’Åh, skatter, altså!’ – Det er selvfølgelig reality tv-divaen Gustav kendt fra blandt andet ’For lækker til love’ og ’Divaer i junglen’, vi taler om. Nu kan man hver lørdag i april møde den festglade halv-latino, når han mikser gratis drinks i Scandlines’ BorderShop i Puttgarden.

BorderShoppen i Puttgarden er kendt for sine gode tilbud, utallige mærker af vin, spiritus og øl og for de ansattes store hjælpsomhed, når der skal vælges eksempelvis vin til den store familiefest eller undersøges, hvilke mærker der passer til yndlingsretten. Og i april bliver det ekstra sjovt at besøge BorderShoppen.

Gustav vil nemlig alle lørdage i april skabe god stemning og kaste stjerneglans over BorderShoppen for alle, der kommer forbi, når han indtager Havana Club Bar. Her vil der være mulighed for at få taget et billede af sig selv og Gustav og få stjernens autograf.

I Havana Club Bar vil Gustav mikse, shake og servere de fineste drinks – både med og uden alkohol – til BorderShoppens gæster. Gustav har en fortid som bartender og en nutid som elegant livsnyder, og han ved godt, hvad der gør en god cocktail. Drinksene mikses selvfølgelig ud fra BorderShoppens store udvalg af drikkevarer og serveres af den kække latinofyr.

”Hey, alle I fab mennesker. Så er foråret snart ved at begynde. Og du er sikkert tørstig. Jeg har noget, som med garanti kan slukke din tørst. Så kom til BorderShop med Rødby-Puttgarden-færgen alle lørdage i april og få en gratis smagsprøve i Havana Club-baren og se alle de fantastiske drinks, jeg kan lave. Kom og leg med, det bliver et fab show,” sprudler Gustav.

Hvis man vil frem og tilbage og købe ind samme dag, kan man med fordel vælge at købe en shoppingbillet til 499,- DKK. Tjekker man ind i Puttgarden senest tre timer efter afgangen fra Rødby, får man de 200,- DKK retur kontant eller kan handle for dem om bord på færgen.

Gustav kan mødes i BorderShoppen i Puttgarden alle lørdage i april fra klokken 11.00-14.00.

Fakta om BorderShoppen i Puttgarden:

  • 8.000 kvadratmeter stor og én af verdens største grænsehandelsbutikker og også verdens eneste flydende grænsehandelsbutik.
  • Sortimentet inden for øl, sodavand, konfekture, vin og whisky dækker over blandt andet mere end 700 forskellige slags vin og mere end 250 forskellige slags whisky.
  • BorderShoppen har en speciel vinafdeling med kyndige vineksperter, der er klar til at hjælpe kunderne med alt ud i vinens verden. Blandt andet til at sammensætte den helt rigtige vinmenu til middagen, prøvesmage vinen inden køb eller arrangere vinsmagninger.

Læs mere om BorderShop her.

Læs mere om shoppingbilletten her.

Læs mere om Scandlines på rederiets hjemmeside.


Om Scandlines
Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et af Europas største færgerederier. På tre korte færgeruter med høj frekvens og kapacitet mellem Danmark, Sverige og Tyskland leverer vi en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for vores kunder om bord på færgerne såvel som i vores BorderShops.

I 2011 transporterede vi 11,5 millioner passagerer, 2,6 millioner personbiler og 640.000 lastbiler på vores ruter Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Vedhæftede filer

PDF-dokument