Få vores nyheder på mail

330 kilometer i sadlen fra Hamborg til København med havudsigt og forbi vilde dyr

Pressemeddelelse   •   Maj 27, 2013 10:00 CEST

330 kilometer i benene, 45 minutters sejlads mellem Puttgarden og Rødby og en tur forbi Knuthenborg Safariparks vilde dyr kræver vindermentalitet: 37-årige Henrik Moltke vandt i går, søndag, det første Hamborg-København cykelløb via Puttgarden- Rødby nogensinde med en tid på bare 10 timer og 37 minutter. 

”Jeg er rigtig glad og har masser af endorfiner i kroppen lige nu,” siger Henrik Moltke, nyslået cykelløbsvinder.

”Jeg har aldrig vundet noget inden for en sportsgren før, men jeg gik ind til det her løb med ambitionen om at vinde – og det gjorde jeg,” siger Henrik Moltke.

Cykelløbet Hamborg-København blev iværksat af cykel- og eventvirksomheden Cycling Culture med Scandlines som hovedsponsor med det formål både at starte et nyt cykelløb og sætte fokus på, at de to venskabsbyer Hamborg og København ikke er længere væk, end at distancen kan køres på cykel på under én dag.

”Det har været en fantastisk oplevelse at følge de mange ryttere om bord på vores færger fra Puttgarden mod Rødby, forbi Lalandia og gennem Knuthenborg Safaripark og opleve den energi og kampgejst, rytterne har haft,” siger Brian Lindorf Hansen, Product Manager hos Scandlines.

”Rytterne er med til at forbinde de to storbyer Hamborg og København, samtidig med at de sætter fokus på oplevelser og ferier. Og så var det jo ikke tilfældigt, at rytterne valgte at rejse via Puttgarden-Rødby. Det er nemlig den korteste vej til og fra Hamborg,” siger Brian Lindorf Hansen.

De første 160 kilometer af ruten blev tilbagelagt i vekslende sol og regn, og det skabte særlige efterspørgsler på færgen. Nogle af rytterne bad nemlig personalet om hjælp til at få det våde cykeltøj tørret, så mens der blev strukket ud på gulvet i cafeen Berlin Coffee House, indtaget pasta og kylling, fik cykeltrøjerne en tur i færgens tørretumbler. Den 45 minutter lange pause var altså kærkommen og blev brugt fornuftigt.

Nu skal dagens vinder ’slappe lidt af’ med sit arbejde som freelancejournalist for DR P1’s Harddisken og andre programmer. Og så skal benene ikke hvile alt for længe, for den 25. august skal de træde i pedalerne igen i et stort cykelløb, hvor Scandlines også er hovedsponsor. Der er det nemlig Berlin-København og 430 kilometer mellem de to hovedstæder via Rostock-Gedser, det gælder. Og som vindende cykelrytter skal der selvfølgelig trænes til det kommende løb, og det skal ske mellem bopælen i Berlin og arbejdsopgaverne i København. Distancen, der går via Gedser-Rostock har han tænkt sig at køre nogle gange på cykel for at træne. Hvem ved, om det ender med champagne og hæder igen.

Fakta om det nye cykelløb Hamborg-København:

  • 330 kilometer langt

  • Blev skudt i gang for første gang i går, den 26. maj, i Hamborg klokken 05.00

Fakta om cykelløbet Berlin-København:

  • 430 kilometer langt

  • Afholdes i år den 25. august med afgang fra Berlin

For tilmeldinger til Berlin-København, se mere på www.cyclingtour.dk 
Læs mere om Scandlines på www.scandlines.dk

Om Scandlines
Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et af Europas største færgerederier. På tre korte færgeruter med høj frekvens og kapacitet mellem Danmark, Sverige og Tyskland leverer vi en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for vores kunder om bord på færgerne såvel som i vores BorderShops.

I 2011 transporterede vi 11,5 millioner passagerer, 2,6 millioner personbiler og 640.000 lastbiler på vores ruter Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Vedhæftede filer

PDF-dokument